Skriveretræte

Screenshot 2013-10-17 14.40.46

Tag med på vores internationale skriveretræte i selskab med en dansk og en amerikansk storyteller. Retræten finder sted på Liselund Slot få stenkast fra Møns Klint, et perfekt sted til fordybelse og kreativ inspiration.

Deltagerne på retræten er primært amerikanere og danskere, men alle er velkomne. Der er maximalt 15 deltagere, fuld forplejning, mulighed for daglige skrive-workshops og individuel ‘en-til-en sparring’ om dit manuskript. 

Det fælles sprog er engelsk, men al skriftlig feedback og personlig kontakt tager hensyn til dit modersmål og vil være på dansk, hvis du ønsker det. Retræten varer i 6 dage og fokuserer på det personlige memoir – men har du andre skriveprojekter, er du mere end velkommen. Vi gør vores bedste for at tilpasse retræten de tilmeldte deltagere.

Med i prisen er morgen-yoga for dem der ønsker det og et ubetaleligt internationalt forfatternetværk.

Læs mere på hamletshideaway.net og i artiklen fra Frederiksborg Amtsavis.

Meld dig til retræten via hjemmesiden – først til mølle princippet.

Se den samlede prisliste her eller klik på ’Priser’ og ’Tilbud’ ude til højre.